Cityforeningen fortæller

Vi tæller over 250 medlemmer – og både vores medlemmer og vores medlemmers kunder skal være trygge i vores bymidte. Og trygheden forringes jo kraftigt, hvis bander hærger. .

Kontaktinformation

SSP Odense Hotline

Tlf. 65 51 50 99

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Mandag - Torsdag 08.30-16.00
Fredag 08.30-14.00

Vi er med i NEJ TIL BANDER, da Cityforeningen netop repræsenterer en hel del erhvervsdrivende i Odenses bymidte. Vores ønske for det at være med i indsatsen NEJ TIL BANDER er at skabe tryghed.

 

I starten troede vi egentlig ikke, at der var et problem med bander, der genererede erhvervsdrivende. Men det viste sig faktisk at være tilfældet. Da vi sammen satte os ned og snakkede om den her indsats – ja, så kom det frem, at nogle har oplevet, at der kommer grupper ind, som stjæler helt åbenlyst, og som skaber enorm utryghed. 


På den måde kan man sige, at bare det at skabe rum for dialogen for vores medlemmer har skabt en større tryghed – vores medlemmer viser og udtaler i hvert fald, at de nu er trygge ved at dele deres oplevelser. Ingen skal jo gå med sådanne nogle oplevelser selv. 


I et lidt bredere perspektiv ønsker vi med NEJ TIL BANDER, at vi som forening danner front mod kriminalitet og bandeaktivitet sammen med alle de andre aktører i indsatsen. Og det handler ikke kun om ’nu og her’ – det handler i høj grad også om at skabe en fælles kultur i vores by på tværs af alle mulige aktører, der sammen udstråler, at kriminalitet og truende adfærd bare ikke er i orden. 


Vi tror virkelig på, at vi i vores forening har fået skabt et rum, hvor vores medlemmer tør fortælle, hvis de har været ude for noget ubehageligt. Derfor tror jeg også, at det er lykkes at sende det første spæde signal til dem, der ikke kan opføre sig ordentligt, at de skal holde sig væk – for vi har faktisk ikke fået én eneste melding om, at der har været bander i nogen af vores medlemmers butikker, efter vi kom med i indsatsen. 


Meldingen er klar herfra – vi vil ikke bander. Hverken nu eller i fremtiden.